SIF Referater indendørsstævner og kampe, 2009-'10
ak ja det var dengang.....
her kan du læse kampreferater fra indestævner mv som Skovlunde IF har deltaget i. De seneste står øverst ;-)
DGI række C, sidste runde, Slangerup, 7. februar 2010.


hold: Stefan, Malik, Fatih, Kasper, Tobias T, Aleksander

Skovlunde - Nivå: 2-2
Mål: Malik x 2

SKovlunde - HUI: 2-2
Mål: Malik x 2

Skovlunde - Annisse: 1-4
Mål: Fatih

Skovlunde - Birkerød: 0-11 (!!)

Drengene spillede i perioder godt, og de burde have vundet mindst et par af kampene ifgl. deres træner, som var Maliks far. Desværre blev hele dagen en noget forvirret affære, primært fordi det tilsyneladende var os, der var vært for stævnet!! Dels er det meget usædvanligt at en tilrejsende klub skal stå for bolde, overtrækstrøjer, tidstagning mv, og dels havde DGI også glemt at fortælle os dette på forhånd! Havde ligesom været meget rart at vide!!!
 
SBU række B, 3. runde - 24. januar 2010 i Borup Hallen
Spillere: Emre, Mathias, Dan, Benjamin, Jonathan, Kristian.

Skovlunde-Borup: 1-3
mål: Jona
Egentlig ligeligt fordelte chancer til begge hold men Borup kommer foran, vi udligner dog snart efter, men Borup får yderligere et par mål og vinder.

Skovlunde-Brøndby: 3-3
mål: Kristian
Drengene virker en anelse skræmte over at skulle møde Brøndby, men det er der nu absolut ingen grund til, det er ikke samme (stærke) hold som vi mødte til Pinsecup sidste år (og tabte 1-0 til i kvartfinalen efter en fantastisk flot fight).
Vi får første mål efter 3 minutter, flot sat ind af Kristian. Næste mål har Jona som afsender og Emre bringer os på 3-0. Nu synes sejren at være sikker, men sørme om ikke Brøndby laver de næste 3 mål, de sidste med blot et par sekunder tilbage. Virkelig øv, vi var klart det bedst spillende hold. Men skal dog også siges, at drengene generelt virker til at mangle aggressivitet og fightervilje, når de spiller indendørs, det er slet ikke som at se dem på græs, der er de virkelig i deres es. Og fysiske aggressive modstandere har vores drenge det generelt også dårligt med. Har svært ved at give igen / stå imod.

Skovlunde - Avarta: 2-3
Mål: Kristian x 2
Vi har de fleste chancer og det bedste samspil, men Avarta har et par gode langskytter, og det bringer dem foran. Kristian er nu også sej til at placere bolden, og han udligner efter et super oplæg fra Emre. Kristian bringer os foran 2-1 og så sker det igen, modstanderen henter os og scorer kort før tid sejrsmålet! Det er som forhekset, nærmest umuligt for os at vinde indendørs. 

Skovlunde - Jernløse: 3-4 
Mål: Emre, Jonathan, Kristian.
Nu SKAL drengene altså have en sejr. Vi krydser og hepper alt hvad vi kan på sidelinien, og drengene spiller atter flot fodbold, som vi så det til forrige stævne, Jona og Emre er i offensiv og laver et mål hverog den står 2-0. Men så kommer Jernløse i omdrejninger og snart efter 2-2, så står den 2-4 og en af Jernløses spillere har hånd på bolden, dommerens fløjte er tavs. Desværre en dag præget af meget underlige/manglende dommerkendelser. Det eneste man kan være sikker på er dog, at hvis man holder i banden bliver der fløjtet! Man skulle jo synes, at der var andre forseelser der var vigtigere at fløjte for! Nå, men Kristian reducerer men forgæves, og vi taber 3-4. 
 
SBU række B, 2. runde - 10. januar 2010 i Jægerspris

hold: Mathias, Benjamin, Dan, Kristian, Jonathan, Emre.

Skovlunde - Holte: 1-2
(mål: Kristian)
Holte mødte vi i efteråret og tævede dem 9-3, men det var jo på græs og derfor faktisk ikke sammenligneligt. Vi er jo klart bedre på græs. 
Nå, men det vigtigste var jo egentlig også at prøve at få drengene til at spille fodbold, og til at forbedre sig i forhold til sidst, og begge dele lykkedes heldigvis i dag. Vi kommer rigtig godt fra start, og drengene spiller aggressivt men samtidig kontrolleret. Kristian laver en perle af et mål, da han på et indkast fra Emre looper bolden over en chanceløs målmand. Holte lægger nu højt pres på os, og vi holder godt stand, desværre kommer de igennem to gange, og vinder kampen 2-1. Men der var masser af chancer også til os, og kampen kunne ligeså godt være endt uafgjort eller med en sejr til Skovlunde. 

Skovlunde - Måløv BK: 2-2 
(Mål: Kristian, Jonathan)
Skovlunde tabte vi stort til i første turneringsrunde, og drengene er fast besluttet på at dette IKKE skal ske igen. Allerede efter få sekunder er vi ved at komme foran, da Kristian har et flot skud på mål fra distancen, men på utroligste vis får Måløvs dygtige målmand headet bolden væk, øv! Måløv kommer foran 1-0, men vi udligner på mål af Emre, og nu er det for alvor os der sidder på kampen, vi har hele spillet og Kristian gør det kanon på mål, han er god til at bruge både krop og hoved - og selvfølgelig fødderne! - til at få bolden væk. Jonathan bringer os foran og vi holder føringen indtil 7 sekunder før tid, hvor Måløv desværre udligner.  Men en rigtig flot spillet kamp, dejligt at se hvordan drengene har forbedret spillet siden sidst.  

Skovlunde - Lyngby BK: 1-5
(Mål: Kristian)
Lyngby mødte vi til Pinsecup i foråret og slog dem i indledende runde (drengene genkender endda deres bedste spiller, en lille superhurtig nr. 12). Men igen, dette er indendørs og helt andre præmisser! De får hurtigt pillet vores flotte sammenspil fra hinanden, og desværre er der også en dommer som kun mener der skal fløjtes, hvis spillerne holder i banden. Ellers er hans fløjte tavs! Lyngby spiller hårdt fysisk, og får lov til at tackle hvilket er ulovligt indendørs. Og det har nogle af vores spillere det svært med, hvilket set i spillet. Et enkelt mål af Kristian pynter lidt på resultatet, ellers ikke så meget andet at sige...

Skovlunde - Slagslunde-Ganløse: 4-3 
(Emre x 2, Mathias, Jonathan)
Forrige nederlag sidder lidt i kroppen på drengene, som kommer lidt usikker fra start og glemmer det flotte spil fra de første kampe. Men Emre udligner heldigvis til 1-1, og så er vi med igen. Slagslunde skyder på mål og Kristian får hoved på, men den går alligevel netop ind. Mathias laver hernæst dagens flotteste mål, da han skyder helt nede fra vores banehalvdel, bolden ser ud til at gå langt over og det tror målmanden også, men den sejler lige ind under overliggeren. Mathias ser lige så forbløffet ud som målmanden! Men øv, laubæreffekten rammer os vist, da Slagslunde scorer kort efter, men drengene giver ikke op og vi nupper to mål mere og vinder dermed kampen.
 


  





DGI-stævne i Gørløse, 6. december 2009
Spillere: Mikkel, Emil, Mike, Kasper, Mathias, Aleksander. 
Dette var samtidig indendørs kampdebut for Emil og Aleksander  


Skovlunde - Nivå Kokkedal  0 - 6 
Det var drengenes første inde-kampe i denne sæson, og det var sikkert derfor, det gik helt galt i den første kamp. Modstanderne havde nemlig allerede spillet en turnering for to uger siden. Den første modstander var Nivå-Kokkedal, og Skovlunde fik en stor chance allerede efter 10 sekunder. Men efter 20 sekunder blev det 1 - 0 til modstanderne, og efter 40 sekunder blev det 2 - 0. Uf. Der lærte vi, at alt går meget hurtigt, når man spiller inde. Derefter kom der styr på tingene, og spillet var ok, og vi fik et par pæne chancer. Men holdet kom til at løbe for meget, og da de begyndte at blive trætte, gik det galt. De andre scorede nogle hurtige mål, og vi tabte med 0 - 6.

Skovlunde - Anisse  2 - 3
(Mål: Mathias x 2)
Nu kom der andre boller på suppen, og Skovlunde var helt med i kampen.
Mathias scorede til 1 - 0, og det var en rigtig god dag for ham. Så
fik Anisse udlignet til 1 - 1, men Skovlunde-spillet var stadig i orden. 
For at rette op på nogle ting valgte Stig lidt inde i kampen, at Emil skulle spille på målmandspladsen, og det blev han lidt overrasket over, men det gik rigtig godt. Emil fik stoppet en god del af modstandernes angreb, og fik sparket bolden godt væk. Da trætheden hos spillerne kom snigende, scorede modstanderne på kontra til 1 - 2, men så scorede Mathias til 2 - 2 på et kæmpe langskud ude fra siden. Desværre fik de andre et enkelt mål til, så vi tabte også denne kamp.

Skovlunde - Skjold Birkerød  1 - 3
(Mål: Mathias)
Birkerød er måske nok det bedste hold i gruppen, men kampen begyndte stille og roligt, og der var nogenlunde styr på tingene. Vi var dog ikke farlige, og Birkerød angreb mest, og ventede på, at der skulle
komme huller i vores forsvar. De fik på den måde scoret til både 0 - 1
og  0 - 2. Skovlunde begyndte nu også at få chancer, og kampen var
bestemt ikke ovre. Vi spillede i perioder rigtig godt, og på et
tidspunkt fik vi frispark temmelig langt fra mål, hvor vi scorede
direkte til 1 - 2. Det var selvfølgelig Mathias. Nu blev det spændende, men Skovlunde blev igen lidt trætte, og det var de andre,
der scorede det sidste mål.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I går | 14:32

Hej mathias jeg kommer ikke til træning i dag

...
06.02 | 14:26

Jeg kommer ikke til fodbold i dag

...
30.01 | 13:59

Jeg kommer ikke til fodbold i dag

...
23.01 | 17:39

Ups skriv forkert det er jo karl-emil han hedder

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE