 |
 |
|
 |
 |
Trup: Carl-Emil, Jakob, Christian, Marco, Omar, Benjamin, Simon, Valon, Emil, Lazar Mål: Emil x 3, Omar x 3, Valon x2, Simon x2 og et selvmål (tror det var sådan) Man of the match: Omar og Christian
Kampen deles efter modstanders ønske op i 3 halvlege á 20 minutter, så der er mulighed for at evaluere spillet løbende.
BSF sidder på stort set det hele fra start til slut. Vi har masser af chancer men vores 2 første mål er lidt heldige, et selvmål og et mål hvor der nok burde have været fløjtet for frispark til målmanden. Men da det var modstanderen som stillede med dommer var der vel bare at sige tak for det. Det kom heller ikke til at betyde det store for resultatet - vi har hele spillet og gør det glimrende. Dog er der fortsat efter undertegnedes mening lidt tendens til at vi spiller for meget ind på midten af banen og ikke får udnyttet fløjspillerne. Der er oceaner af plads derude! Og enkelte spillere glemmer også indimellem at de har medspillere, når de kommer tæt på mål!!
1. halvleg: 5-0 2. halvleg: 6-2 3. halvleg 11-2
I en kort periode slækker vi lidt på koncentrationen og Herlev reducerer til 4-2, men farligt bliver det aldrig. i 3. halvleg er Herlev ved at være møre og vi får
Trup: Carl Emil, Mathias, Marco, Christian, Kasper G, Lukas, Benjamin, Valon, Omar, Emil, Emre. Mål: Lukas Man of the match: Daniel!
Man kunne nok med rette forvente lidt tunge ben efter en hård uge med træning mandag, onsdag og torsdag, træningskamp dagen inden mod de meget dygtige (og hurtige!!) U-15-piger (som fortjent vandt 5-1). Men drengene klarer det faktisk næsten alle fint denne søndag morgen med sneen dalende ned over den frosne kunstbane. Og i modsætning til gårsdagens kamp i -11 grader (brrrr!) holder temperaturen sig denne dag lige omkring frysepunktet.
Vi har fra start den spilmæssige dominans, mens LSF vel især er gode i det defensive og ved kontra - vi sidder på det meste af spillet men mangler lige det sidste for at få scoret - og det bliver Smørum, som en anelse ufortjent kommer foran efter en kontra.
Vi har et par meget store chancer og burde som minimum have udlignet inden pausen, men det sker ikke. Efter pausen fortsætter BSF'erne, hvor de slap. Det virker dog indimellem, som om vi glemmer at brede spillet lidt ud, det bliver lidt meget klumpspil på midten hvor vores modstandere så bare kan stå og vente på, at vi sparker bolden ind i fødderne på dem. Vi er også generelt lidt for langsomme til at slippe bolden, det er ikke fordi solospillet fylder så meget, det virker mere som om drengene tøver lidt for længe, er lidt ubeslutsomme og indimellem træffer de forkerte valg. Vi har nogle rigtigt gode angreb med masser af 1-2-kombinationer, og havde vi bare kørt dén stil i højere grad, havde vi også scoret flere mål. Men i løbet af 2. halvleg lykkes det også heldigvis endelig at få udlignet og kampen ender med 1-1 mod "lokalrivalerne" fra Smørum.
Trup: Mikkel F, Christian, Mathias, Marco, Benjamin, Valon, Omar, Emre, Simon Blach, Lazar, Emil Lykke. Mål: Lazar x 3, Simon Blach x 3, Valon x2, Marco, Emre, Man of the match: Lazar
I forhold til sidste kamp har træner Daniel valgt en lidt anden opstilling, hvor vi igen spiller med en 6'er - denne rolle tilfaldt Lazar som var tilbage på holdet efter en pause. Og det skulle vise sig at være en rigtig god taktisk beslutning - Lazar fungerer perfekt i den rolle; er god til at holde på bolden og fordele spillet og meget bedre til også at få lagt de sidste afgørende afleveringer til fløje/angreb - noget han måske tidligere har manglet lidt. Men i det hele taget fungerer vi bare meget bedre som hold i forhold til sidste weekend - bevares, Holte har heller ikke Gillelejes styrke men alligevel er det påfaldende, hvor meget bedre, vi spiller over hele linien. Bl.a. kommer vi til rigtig mange afslutninger denne gang, og mange af dem ser vi efter rigtig godt gennemspillede angreb i højt tempo med masser af hurtige og præcise afleveringer - Holte kan bare slet ikke følge med. Og der kan derfor heller ikke indvendes det fjerneste mod vores føringsmål, som Simon Blach sætter ind efter godt 10 minutter. Og det giver virkelig drengene blod på tanden at få scoret. Efter yderligere et par minutter står der 2-0 på referentens blok, og vi klør bare på, modstanderen får ikke et ben til jorden, og Mikkel har intet at lave i den anden ende. Vi får et frispark lige udenfor feltet, som Lazar sikket udnytter til 3-0. Så er det igen Simons tur til 4-0, og vi når inden pausen op på hele 5-0, på endnu en scoring af Lazar. Vi har derudover mange flere forsøg inden for rammen, både fra fløj, angreb, midt og forsvar, så føringen kunne faktisk godt have været endnu større, men absolut en super indsats af alle mand i første halvleg.
Referenten så ikke sidste halvleg og kender derfor ikke det præcise forløb, men efter sigende fortsætter drengene sådan set bare det flotte spil, der bliver ikke lavet om på det store og vi scorer også i anden halvdel af kampen en masse mål - og fastholder det høje tempo til trods for den store føring. Holtes træner mener, at en af vores spillere i forbindelse med en tackling bør udvises og han ønsker kampen afbrudt. Det mener dommeren ikke, og kampen spilles derfor færdig. Men det skaber en lidt kedelig kulisse for det, der kunne have været holdets største triumf til dato: en tocifret sejr. Men for ikke at skulle blive skudt noget i skoene bagefter, fastsætter vi cifrene til 8-0 (men drengene ved godt, hvad kampen endte ). Alt i alt en rigtig flot og overbevisende kamp - hvor drengene virkelig fik rejst sig på forrige uges knap så imponerende indsats. Nu er der 14 dages pause inden næste turneringskamp, spændende hvor meget drengene når at få bygget på deres spil. Det er ihvertfald tydeligt, at træningens fokus på gennembrud (at bryde igennem modstanderens forsvar) i den forgangne uge har givet pote!
Emre fik sin debut for 1. holdet (og kvitterede med at score et mål )
Trup: Mikkel, Marco, Christian, Mathias/Ulli, Valon, Benjamin, Jonathan, Lukas, Simon B, Omar, Emil, Man of the match: holdet
Vi kommer rigtigt godt fra start, har bolden mest og bruger den fornuftigt. Præcise og hurtige afleveringer - dog kommer vi frem til for få afslutninger - hvilket dog egentlig gælder for begge hold. Men taget i betragtning at der er skiftet meget ud på holdet og at vi ikke har spillet kamp i en måned, er det faktisk en rigtig god 1. halvleg, som desværre slutter med at Gilleleje bringer sig foran kort før pausen. Gilleleje er lige en lille smule mere aggressive og får bl.a. tilkæmpet sig 4 hjørnespark i rap. Så alt i alt er føringen egentligt fortjent nok. I anden halvleg falder niveauet og et i og for sig fornuftigt spil går i opløsning. Og vi har vist ikke en eneste afslutning i hele den sidste halvleg. Og i hele kampen får vi vist kun bolden inden for rammen en enkelt gang! Gilleleje scorer på deres chancer og kunne sagtens have vundet større, men Mikkel har nogle gode redninger, og Gilleleje er faktisk ikke supereffektive. Men 4-0 rækker rigeligt mod et BSF-hold, som ikke får ret meget til at fungere.
Øv.
Vi skal da ikke glemme at nævne, at der var debut til vores nye spiller Emil i denne kamp, og han gjorde det ganske udmærket.
Trup:
Christian, Marco, Benjamin, Valon, Jonathan, Lazar, Kalle, Matthias Rossen, Jakob, omar. Mål: Valon
Hmmm, de ellers så gode takter vi var begyndt at se fra drengene, var totalt forsvundet i dagens kamp. Allerede efter kort tid er vi bagud med et par mål, og ja, så ryger vi ind i det gamle mønster - vi kigger bold, vi kæmper ikke for det, løber ikke for hinanden, går ikke ind i nærkampene. Vi gør faktisk ikke meget rigtigt i denne kamp og udviser ingen form for vindermentalitet eller egentlig vilje til nogetsomhelst! Med det spil hører vi bestemt ikke hjemme i hverken række 1 eller 2 men snarere række 4! Hvilket Daniel også fortalte drengene, og det kunne ingen vist være uenig med ham i. Alt i alt en temmelig slatten affære for nu at sige det mildt, så det er vist bare at ryste den kamp af sig og så ellers ud på træningsbanen og arbejde videre. Valon lavede et vildt flot mål, men ellers er der vist ikke andet at fremhæve. Omar stod på mål i 1. halvleg og Simon F i 2.
Trup
: Mikkel F, Marco, Christian, Simon F, Simon B, Benjamin, Valon, Lazar, Jakob, omar, Kalle, Matthias, Mathias. Mål: Valon, Omar, Lazar Man of the match: Valon
Vi kommer perfekt fra start, da Valon bringer os foran efter bare ca. 5 minutters spil. Lægger et godt pres på modstanderen og er kort efter ved at øge føringen, da Valon atter er på spil og skyder på overligger. Kort efter er Kalle tæt på. Omar får chancen på mål i Mikkel F's fravær og gør det fint. Kalle er atter tæt på, da han header ved siden af mål på et hjørnespark. I stedet bliver Lazar næste målscorer, da han på en assist af Valon skyder bolden skråt ind via den ene stolpe. Fornemt.
Pause og herefter pludselig 2-1 på et hjørne, hvad skete der lige dér? Nå, heldigvis har vi fortsat masser af energi og Valon sætter trumf på med endnu en scoring, må en rigtig flot assist af Jonathan.
Daniel var efter kampen godt tilfreds med drengenes spil, og det var forældrene på sidelinien også. 
Trup: Mikkel F, Valon, Christian, Benjamin, Jakob, Kalle, Kristian, Omar, Lazar, Marco. Mål: Kalle, Lazar og Omar Man of the match: Christian Jeg har ikke notater fra kampen, mener dog at kunne huske, at vi fører en stor af tiden. Men hen mod slutningen lukker vi Bagsværd ind i kampen, og de kæmper virkelig for det og får (fortjent) udlignet. Alt i alt var uafgjort vist et meget fair resultat mod en modstander, som matchede os godt. Vi havde chancerne til at få lukket kampen, men tog nok lidt for let på sagerne, og det udnyttede vores modstander. BSF 2 mødte for øvrigt samme hold sidste år i række 3, hvor de vandt puljen. Så det kan både være en god træningsmodstander for vores hold 2 - hvis de vil prøve et række 2 hold - eller for vores hold 1. Og det var en fornøjelse for drengene at spille på den splinternye kunstbane, som Bagsværd netop havde fået anlagt.
Trup: Mikkel F, Matthias, Mathias, Benjamin, Christian, Lazar, Marco, Kristian, Omar, Kalle, David. Mål: Omar (2), Lazar (3), Christian. Man of the match: Marco ("skatter").
Vi kommer godt fra start, fulde af selvtillid efter de sidste kampes flotte resultater. Lundegården har dog også et godt hold, og kampen byder på fornuftige afslutninger i begge ender - men med klart de største til os. Og med over 20 minutter spillet står det stadig 0-0. Men hen mod pausen kommer vi tættere og tættere på, men et par af drengene skrider på den utroligt smattede bane. Vi kommer dog heldigvis endelig til scoring, da Omar header holden ind på oplæg af David. Herefter følger et par flot gennemspillede angreb, da fx Kristian først dribler sig op af fløjen, spiller videre til Lazar som fortsætter skråt ind i banen og lægger af til David, som afslutter lige forbi mål. Lundegården får en kontra og er lige ved at udligne på et langskud, men Mikkel får fingerspidserne på og redder på stregen. Flot. Inden pausen når vi endnu et mål, da Kristian skyder et hjørnespark tæt ind foran mål, og Lazar får hoved på.
I pausen får drengene instrukser om at de skal spille bolden rundt i forsvarsrækkerne og stresse og irritere modstanderen til at gå frem på banen, så snyde dem med en lang bold frem og et hurtigt mål. Drengene gør præcis som de får besked på, modstanderen reagerer som forventet, og bliver totalt løbet over ende, da Lazar får en lang bold frem med et "værsgo" fra Jonas, og Lazar kvitterer med et mål til 3-0. Endnu en stor redning af Mikkel Falk, som virkelig har fået styr på de høje bolde og lært at tim'e sine spring - målmandstræningen begynder vist at give pote? Men kort efter går den ikke længere, Lundegården får reduceret til 3-1 og man må rose dem for deres gå-på-mod, selvom deres sprog og opførsel på banen i øvrigt lader en del tilbage at ønske. Det udmønter sig også i en udvisning af en af deres spillere. Og Lundegårdens lille smule opblomstring efter 3-1 målet, begynder at falme efterhånden som vi mere og mere får overtaget - vi presser dem fint i alle rækker og kommer igen til masser af afslutninger. Vi får endnu et hjørnespark, og Christian er hurtigt over bolden og afslutter med hælen og er lige ved at score, målmanden redder i første omgang men returen går uheldigvis for ham lige ud til Christian igen, som bare skal give bolden et hug mere med indersiden, det gør han sikkert og scorer dermed sit første mål for BSF, til mindst ligeså stor glæde for hans stolte forældre Mikkel viser igen flot målmandsspil da han nupper en høj bold lige under overliggeren, en af den slags bolde som i foråret snød ham så ofte. Lundegården kæmper indædt og reducerer til 4-2, selvom de er en mand i undertal. Men vi øger presset, Benjamin bryder et angreb spiller bolden frem til Lazar som afslutter og 5-2, så er kampen reelt afgjort. Vi får dog endnu et mål inden slutfløjt, da Omar skyder en 6-2 føring ind på et flot oplæg af David. Lundegården får en enkelt friløber før tid, men Mikkel er iskold i én-mod-én og får pareret.
Trup: Mikkel F, Mathias, Christian, Marco, Kristian, Kalle, Matthias, Benjamin, Omar, Jonathan. Mål: Kalle, Matthias R, Omar (x 4)
Kampens indledning kan ikke være meget bedre bortset fra at vi ikke kan få scoret på vores hav af chancer. Inden for de første 5 minutter har vi bl.a. haft skud på overligger, har fået et mål underkendt, 2-3 hjørnespark med gode muligheder og Mikkel har intet haft at lave i den anden ende.
Men heldigvis går der snart hul på bylden med to ret hurtige mål af Kalle og Omar. Så går der vist lidt laurbæreffekt i den - B73 får frispark og sparker en høj bold ind i feltet, som vi ikke får clearet og pludselig 1-2. Vi har lidt problemer med offside, som vi konstant løber i men så er det jo godt, at der er noget der hedder langskud - et sådant knalder Matthias Rossen nemlig i kassen til 1-3 da bolden bliver spillet skråt tilbage på et hjørnespark; et superflot mål, som vi tilfredse kan gå til pause på.
2. halvleg starter ud med fortsat pres på B73's mål, men de har en god keeper og vi har samtidig lidt tendens til at skyde lige på ham. Omar får dog overlistet ham med en cool inderside til 1-4 og snart efter har vi endnu en mulighed, da Matthias (?) lægger bolden flot ind til Kristian, som header lige på - overliggeren!
Omar er snart efter på spil igen og scorer til 1-5 og det begynder så småt at lugte af sejr - vi spiller mod 10 mand nu, og koncentrationen svigter en smule, da vi er ved at lukke modstanderen ind i kampen igen med to hurtige mål - det ene scoret direkter på frispark til stillingen 3-5. En stor chance til Omar, men en flot redning af målmanden, og B73 er lige ved at reducere yderligere på en hurtig kontra, men Mikkel har en god og afgørende redning her, for nu sætter vi lige et gear op. Omar får en friløber, og denne gang beslutter han at prøve en anden afslutning på målmanden og lobber derfor bolden frækt over ham til 3-6 - nu spiller vi igen mod 10 mand og får samtidig udvist en spiller, så de sidste 5 minutter spiller vi 8 mod 10 - her handler det mest om at køre sejren hjem, og forsvarstrioen bestående af Marco, Mathias og Christian har rigtigt godt styr på defensiden. Mathias har et enkelt nærgående forsøg som går lige forbi mål, men ellers ikke det store.
Og for anden gang denne uge kan drengene få lov at synge sejrssang - er vi måske kommet ind i en stime?
Det var en kamp hvor vi var klart overlegne, og vi burde have scoret langt flere mål med de gigantchancer vi skabte - vi skal også blive bedre til at lægge afleveringer bagud, for ofte fik vi gode gennembrud på fløjene hvor der så stod 3 mand klar inde i feltet til at knalde den ind - de skal bare lige have bolden! Men generelt er vi blevet meget bedre til at spille sammen som hold - det er meget positivt at se drengene få øjnene op for, hvad man kan skabe, når man spiller sammen som hold og bakker hinanden op.
Trup:
Mikkel F, christian, kristian, mathias, matthias, kalle, lazar, valon, marco, jonathan, benjamin. Mål: Lazar x 3, Kalle (tror jeg?) Man of the match: Mikkel F
Jeg har ikke noteret noget ned på blokken, var alt for optaget af at følge kampen og havde sikkert været for nervøs til at kunne skrive noget! Ikke en eneste sejr i så'n ca. 14 kampe - men med forrige kamp i tankerne, hvor det vitterlig var marginaler der afgjorde udfaldet men hvor vi ligeså godt kunne have vundet var det store spørgsmål: kunne vi tage sejren i dag?
Tjaaa, kampens indledning giver ikke umiddelbart svaret: Vi får en ok start på kampen, hvilket i min terminologi vil sige, at vi i modsætning til den forrige kamp i hvert fald ikke indleder kampen med at lukke 2 mål ind inden for de første 5 minutter! Så det ser bestemt fornuftigt ud men om ret skal være ret, så er det udeholdet, der har de største chancer, og Mikkel må diske op med et par solide redninger for at holde nullet. Det skulle dog efterhånden ændre sig, heldigvis! For i løbet af 1. halvleg kommer vi foran, ikke bare med ét men med hele 2 mål - desværre får Rosenhøj reduceret til 2-1 lige inden pausen, men der er trods alt stadig grund til forsigtig optimisme. Efter lidt peptalk i pausen (formoder jeg!) og en spand frugt går drengene ind til 2. halvleg - som bliver en meget tæt og jævnbyrdig affære med store chancer i begge ender. Desværre synes jeg også, at kampen er meget præget af fysisk spil, Rosenhøj havde denne aften valgt at tage nogle ualmindeligt velvoksne 99'ere (?) med, som havde lidt vel travlt med at hive, skubbe i ryggen osv. og det ødelagde lidt af rytmen i spillet men øgede selvfølgelig intensiteten og spændingen! Der var hele tiden et højest måls forskel til den ene eller den anden side - så stod den 3-3, og nogle af os tænkte i vores stille sind, at uafgjort kunne vi måske godt leve med - men det syntes vores drenge heldigvis ikke, så de besluttede sig til at komme foran til 4-3! Og de sidste mange minutter (det var nok ikke meget mere end 10) sneglede tiden sig afsted, indtil dommeren ENDELIG langt om længe fløjtede af, og drengene for første gang meget længe endelig kunne synge sejrssang!
Resultatet og ikke mindst den flotte fight blev fejret med sodavand i omklædningsrummet, til tonerne af Queen's "We are the Champions" - hvad ellers? Tror drengene var næsten ligeså glade, som havde de vundet DM
trup: Mikkel F, Mathias, Kristian, Christian, Kalle, Matthias, Benjamin, Marco, Jonathan, Lazar, Mål: man of the match:
Hold 1 var lige ved og næsten i onsdagens kamp mod puljens absolutte tophold, Taastrup, som med en ubrudt sejrsstime og en målscore på 16-1 så en anelse skræmmende ud - men bortset fra en skidt start hvor vi efter 5 minutter er bagud med to mål, spiller vi rigtig godt og er meget tæt på en sejr, drengene spillede især en rigtig god 2. halvleg hvor vi turde komme frem på banen og presse modstanderen i bund. Den stod 2-3 indtil 10 minutter før tid og kampen kunne være tippet begge veje, desværre får Taastrup et heldigt mål og vinder 2-4...Men rigtig god fight af vores drenge, nu MÅ DEN SEJR ALTSÅ SNART KOMME!
Spillere: Ulstrøm, Zam Zam, Madsen, Boalth, Falk, Rossen, Fontaine, Svarre, Mihajlovic, (L. Rossen).
Tja - hvad kan man sige om dagens indsats - kollektiv off-dag
Optakten var et afbud kl. 21 dagen før, samt en spiller der udeblev - så vi var lige 9 spillere.
Heldigvis havde Lucas Rossen støvlerne med, så vi havde én udskifter.
Forventningerne var store, da vi jo skulle møde rækkens absolutte bundhold BGA.
Det startede da også fint nok - de første 10 min. - og vi kom foran 1-0.
Men så gik det galt - nu blev det tid til at lufte ego'erne.
Drible-kongerne kom på banen og så var løbet kørt.
Vi
var bagud med 2, 3 mål resten af kampen, som
var en gang ukoncentreret roderi, med upræcise afleveringer, sammenklumpning på midten og en masse dribleture, der ikke bragte noget godt.
Når man oplevede, hvor fint holdet kan spille - som mod 'damerne' i tirsdags - så var det trist at se på sådan en gang rod som i dag.
Så drenge - kom lige ind i kampen igen - I kan hvis I vil - det var så bare ikke i dag, I ville
Af positive indslag kan nævnes dommeren, som var super fair - ros til ham.
Referent: Niels Madsen (Christian)
Spillere: Falk, Madsen, Zam Zam, Ulstrøm, Rossen, Svarre, Rifsdal, Mihajlovic, Fontaine, Damon, Thomsen
Man of the match: Svarre
Sikke et brag af en kamp. Vi havde overtaget det meste af kampen, men ikke rigtigt heldet på vores side i afslutningerne.
Desværre ødelagde en usædvanlig dårligt "hjemmedommer" præstation kampen, men trods det, fightede drengede til sidste fløjt.
Vi kom foran 1-0, men ved halvleg stod det 3-1 til Avarta. Drengene fik i anden halvleg kæmpet sig op på 3-4 og det kunne længe været gået begge veje. Kampen endte så desværre med 5-3 til Avarta.
Alt i alt en rigtig flot fight af alle på holdet, med mange lækre detaljer i begge ender af banen.
Det lover rigtigt godt for de kommende kampe.
(referat af Niels, Christian Madsens far)
spillere: Mikkel F, Christian, Jonathan, Kristian, Kalle, Simon F, Mathias, Benjamin, Jakob, David, Lazar Mål: Kalle og Jonathan
Desværre er vejret ikke lige med os i dag: Allerede da vi mødes ved klubben 2 timer inden kampstart, står regnen ned i tykke, tykke stænger Og det buldrer og brager - ikke noget godt tegn... Men vi kører mod Rødovre og vel ankommet aftaler vi med Avartas træner, at vi vil forsøge at afvikle kampen - og bliver vi nødt til at aflyse, nulstiller vi også resultatet. På dette tidspunkt er regnen stilnet af, der er stadig lidt torden men det er langt væk, der er længe imellem og der er ingen lyn. sååå, det er vel forsøget værd.
Vi får en rigtig god start på kampen, vi er gode til at gå tæt på vores modstander og spille bolden fornuftigt rundt. Mikkel F får sin debut på 1. holdet og gør det rigtig godt med mange gode indgreb, og han er også god til at dirigere med tropperne i dødboldsituationerne, hvor vi faktisk virker meget sikre i denne kamp, noget der har været tendens til at vi har sløset lidt med tidligere. Så vores føring efter 5-7 minutter er fuldt fortjent, Kalle sparker den - lidt heldigt men skidt med det - ind og drengene jubler forståeligt. Avarta har en stor chance men vi afværger, lidt efter går det dog desværre galt, de har en meget hurtig spiller inde på midten og han skal ikke have meget plads, før han bliver rigtig farlig. 1-1 - BSF klør godt på og fortsætter med at lægge pres og kort efter fører det til endnu et mål, som Jonathan flot sætter ind i det lange hjørne via stolpen. Nu ser det rigtig godt ud! Det samme kan man dog desværre ikke sige om vejret, for det er begyndt at regne voldsomt igen, og to hurtige tordenskrald efter hinanden afgør sagen - kampen blæses af og vi løber indendørs. Men vi kan da sagtens taksere dette som en halv sejr - og en rigtig god start på efterårssæsonen for hold 1 Ny dato er allerede sat - 6- september - og så skal sejren køres hjem rigtigt! Hvis drengene kan levere samme spil igen, burde det heller ikke være noget problem.
Men det blev altså noget af en dramatisk start på efterårssæsonen, lad os håbe at næste kamp kan afvikles under lidt mere afslappede og tørskoede former
Trup: kasper L, christian, omar, valon, simon b, simon f, kalle, lazar, mathias, jonathan, kristian, Mål: ?
truppen: Kasper L, Jakob, Christian, Kristian, Mikkel B, Benjamin, Simon B, Simon F, Lazar, Kalle, jonathan, Mathias, Matthias- har jeg mon glemt nogen? Mål: Simon F (straffe) og Mathias Ulstrøm.
I perioder spiller vi rigtig fornuftigt men efter referentens mening går vi ikke tæt nok på modstanderen og får dermed ikke dækket godt nok op, hvilket giver modstanderen nogle gode chancer. LSF er gode til præcise og hurtige afleveringer og de er effektive foran mål - de scorer nogle rigtig flotte nogen af slagsen. Vi har da også vores chancer - udover de to mål, som hhv. Simon F scorer på straffe og Mathias i åbent spil, har Benjamin en flot skruet afslutning fra baglinien som kysser overliggeren, og Kristian er tæt på at score direkte på frispark, men bolden går lige over mål. Og der er også flere, godt afslutninger, bl.a. et hovedstød af Kalle og friløber til Lazar og Simon F, ellers husker jeg det ikke lige. De fleste af vores chancer kommer i 2. halvleg, hvor vi klart kommer frem til mere end i starten. Vi får heller ikke bredt spillet ud på fløjene, det bliver for tæt inde på midten, og vi taber for mange bolde.
Spillere: Kasper l, Marco, Lazar, David, Simon f, Valon, Mathias, Kristian, Kalle, Omar, Jakob Mål: Man of the match:
Trup:
Kasper l, Omar, Jakob, Valon, Mathias, Kristian, Kalle, Lazar, Simon f, Benjamin, Micho. Mål: Mathias Man of the match: Mathias
Holdet: Kasper L, Mathias, Valon, Kalle, Omar, Matthias Rossen, Lazar, Benjamin, Simon Blach, Jonathan
Mål: var der kun et af, og det scorede Omar mod Værløse ;-) Man of the match: Kasper Lorentzen (runner up: Valon)
Andet: Debut til Jonathan Rifsdal, som gjorde det rigtig godt Jonathan kan først spille turneringskampe for BSF fra efteråret pga. tilknytning til tidligere klub.
Værløse-BSF: 3-1 Vi spiller en ganske fornuftig kamp mod Værløse. Kasper står en rigtig god kamp og har nogle kanonredninger. Vi løber i offside-fælden et par gange men spiller også godt rundt og kommer til afslutninger. 0-0 ved pausen. Og kommer super igang med 2. halvleg, da Omar bringer os foran på et superflot langskud efter et par minutter. Desværre sætter det fut i Værløse, som ret hurtigt derefter udligner og desuden bringer sig foran. De holder presset og vi falder tilbage og 3-1 bliver slutstillingen.
Espergærde-BSF: 6-0 Vi har en stor chance, men afslutning lige på målmanden, et par ok angreb men lidt problemer med offside...I stedet scorer Espergærde to hurtige mål. Omar giver dog ikke op så let, laver en fantastisk dribletur hvor han snurrer rundt om sig selv og diverse modstandere og tilkæmper sig et hjørnespark (dem har vi nogle stykker af), men de fører desværre ikke til mål. Espergærde kan desværre godt score mål, og de laver en del...
Himmelev Veddelev-BSF: 8-0 ?() Puuuha. Vi møder atter Himmelev, som vi også har mødt i turneringen og tabt til, og drengenes kampgejst og selvtillid kan lige nu ligge på et meget lille sted...Spillet bliver selvfølgelig også derefter, vi laver fejl på stribe, lader os stresse, tager de forkerte valg. spiller alt for meget ind på midten og glemmer fløjene (hvor der er meget mere plads). Møgærgerligt at vi ikke fik mulighed for at spille dette stævne i række 2, som vi havde bedt om (og som havde passet noget bedre til vores niveau), men som SBU åbenbart ikke syntes at vi skulle. Det ville ellers have givet drengene et tiltrængt løft at møde nogle mere jævnbyrdige hold, hvor der også ville have været chance for en sejr eller to.
Men fin afslutning på dagen fik vi, da drengene hver fik gratis turpas til Bakken. Drengene havde en rigtig hyggelig eftermiddag derude sammen med vores andet hold, som samtidig med os spillede stævne hos AB i Gladsaxe.
Spillere:
Kasper L, Lazar, Valon, Christian, Kristian, Matthias, Omar, Kalle, Benjamin, Mathias, Thomas Man of the match: Mathias Ulstrøm
Tjaaa, AB er - ikke overraskende - os overlegne på alle pladser, de er en klasse over os mindst, ingen tvivl om det. I 2. halvleg kommer vi lidt mere med (med 2 mand ekstra på banen vel at mærke) og holder da "clean sheet" i hele 16 minutter. Drengene tager egentlig nederlaget i stiv arm, hvilket er godt at se.
Mathias blev fortjent kåret til Man of the Match for en superflot indsats.
Spillere
: Kasper, jakob, christian, lazar, mathias, matthias, kristian, simon f, kalle, omar Mål: Omar x 2 (?) Man of the match:
Jeg ved ikke så meget om denne kamp, men det var ihvertald os der scorede det første mål, så nu prøvede vi da i det mindste at komme foran Men vi mødte atter et rutineret række 1 hold og vi må erkende, at det er for stor en mundfuld for os på nuværende tidspunkt. Forhåbentlig får drengene bare lidt ud af det alligevel og forsøger at fokusere på det der går godt, og lære af det der går mindre godt.
Spillere: Kasper L, Matthias, Omar, Valon, Simon F, Christian, Kristian, Benjamin, Kalle, Mathias, Lazar, David Mål: Matthias Man of the match: Matthias Vi starter kampen med en super attitude, spiller hurtigt og med masser af gejst - det er egentlig ikke lige til at se, at vores seneste kamp endte med et sviende tocifret nederlag. Uheldigvis kommer LSF foran efter et minuts tid på et hjørnespark, hvor vores opdækning er ret mangelfuld. Men drengene lader sig ikke mærke med det, og vi spiller os frem til masser af chancer i første halvleg, og med lidt held og koldblodighed kunne vi sagtens have ført med mindst et par mål. Men desværre, ingen bolde i kassen og vi går til pause med 0-1. Det er jo ikke så slemt, og drengene holder da også nogenlunde dampen oppe i 2. halvleg, desværre begynder LSF at få hul på bylden og kommer yderligere foran. Vi reducerer kort før tid da Matthias frækt lobber bolden over målmanden, på en assist af Benjamin.
Men drengene mødte endelig en modstander i rækken, hvor de kunne være med.
Trup:
kasper L, lazar, christian, mathias, kristian, valon, kalle, david, simon fontaine, matthias, omar
What to say....det er vist bare at synke og glemme alt om den kamp...
Trup:
Kasper l, Christian, Lazar, Mathias, Kristian, David, Thomas, Simon Fontaine, Matthias, Miljan, Omar, Kalle
Mål: Kristian Man of the match: ?
Trup:
Lorentzen, Christian, Lazar, Mathias, Kristian, David, Simon fontaine, Omar, Kalle, Miljan, Mathias (Måløv) Man of the Match: Mathias
Avs. Velkommen til række 1, drenge. Vi spiller mod et rutineret række A-hold, og set i det lys er det sådan set meget godt klaret, at vi "kun" er bagud med et par mål ved pausen - Svogerslev får nemlig en drømmestart med 2 mål efter blot få minutter.
Efterhånden som trætheden sætter ind stiger frustrationerne, vi får tilkendt et straffespark som vi desværre, ligesom i sidste weekend, brænder. Svogerslev får også et straffe, men eksekverer sikkert. De har også et par store chancer for en yderligere føring, bl.a. 2 3?) skud på overligger inden for et minut. Vi har da også vores chancer for at bryde igennem modstanderens forsvar, men vi løber stort set hver gang offside - så det er ihvertfald noget der skal arbejdes på. Svogerslev presser os på alle poster på banen, og vi har svært ved at få spillet til at køre, vi bliver presset langt op på banen og ryger ud i nogle hasarderede løsninger, fløjspillet kommer ikke rigtigt igang, og vi laver mange fejl især hen mod slutningen - Svogerslev-drengene er rigtig gode til at læse spillet og til at forudse vores næste træk. Fidusen "olga" gik i dag til Mathias for en god fight i midterforsvaret.
Trup: Kasper L, Kalle, Simon F, Benjamin, Thomas, Miljan, Mathias, Kristian, Christian, Omar, Lazar. Mål: Kalle & Omar Man of the match: Kasper
Fin 1. halvleg, vi spiller bolden godt rundt uden at drible for meget (køre solo). Har mange chancer, den største da vi får et straffespark, som vi desværre brænder. Men herefter får vi snart et mål, sjovt nok sat ind af "synderen" Kalle, som header bolden flot i kassen på et godt sparket frispark af Omar. Inden pausen når vi at score endnu engang, da Omar opsnapper et dårligt udspark af Vanløses målmand, som er kommet for langt ud af målet - Omar sparker bolden i en høj bue over målmanden, som ikke kan nå hjem. I pausen får drengene ros for deres spil og de sætter som mål at holde clean sheet i 2. halvleg. Vanløse kommer dog ind med god kampvilje, og reduceringen kan ikke siges at være ufortjent, set ud fra chancer og spil. Længe ser det ud til at vi kan holde føringen kampen ud, men drengenes spil hænger ikke så godt sammen den sidste del af kampen, hvor de bliver trætte og glemmer at spille sammen. Og de bliver lidt frustrerede over forskellige småting, inkl. dommeren, som i øvrigt dømmer meget fair og er meget opmærksom på hvad der sker på banen, ikke mindst at holde øje med Omar som konstant løber off-side Et par minutter før tid får Vanløse desværre udlignet, og den stilling holder til kampen ud. Men det var bestemt en god indsats over hele linien, med flot spil især 1. halvleg hvor vi fungerer godt som hold. Havde vi holdt det spil kampen igennem, havde vi også vundet.
Som træningskamp betragtet var det en rigtig god kamp mellem to på dagen ret jævnbyrdige hold - og trænerne traf da også aftale om fremtidige træningskampe. Især opløftende var deres dommer, der som nævnt var rigtig god og ikke mindst havde en god måde at snakke til drengene på, han roste sågar Omar for hans flotte 2-0-mål og håbede til sidst at kampen ville ende uafgjort, da han ikke syntes nogle af holdene skulle tabe.
I forhold til træningskampen mod Gilleleje et par uger tidligere, var dette MEGET bedre og giver bestemt forhåbninger om, at der kan komme et par sejre til hold 1 i forårsturneringen, selvom det bliver en stor mundfuld nu at skulle spille i række 1 mod nogle af Sjællands stærkeste 99-årgange.
Trup: Kasper, Jakob, simon, kalle, lazar, valon, david, kristian, omar, miljan, thomas.
Mål: Man of the match:
Trup
: Kasper, Kalle, Lazar, Valon, Miljan, Simon F, Thomas, Mathias, Jakob, Omar. Mål: ? Man of the match: Miljan
Trup:
kasper, simon, kalle, mathias, lazar, valon, david, kristian, thomas, miljan, omar Mål: Kalle og Simon? Man of the match: ?
Kommentarer til kampen?
Trup: Kasper, Valon, David, Thomas, Kalle, Kristian, Miljan, Lazar, Mathias, Jakob, Simon F. Mål: Øh, var det noget med Kalle, Kristian x 2 (?), Mathias, Simon x 2(?), Valon x 2? Andre?
Efter trænerens ord en flot spillet kamp af BSF Send mig gerne et par linier!
Trup: kasper, simon, kalle, mathias, lazar, valon, miljan, thomas, kristian, omar, jakob. Mål: Kalle og Thomas Man of the match: ?
Send gerne et par linier om kampen!
Spillere
: kasper, simon f, kalle, lazar, mathias, valon, thomas, omar, kristian, miljan, jakob. Mål: Kalle x 2, Simon F og Thomas (?) Man of the match: ?
BSF havde rigtig meget af spillet i starten af kampen og en del pæne chancer, der burde have givet et mål eller to. Det gik desværre lige modsat, da Fredensborg bragte sig foran 1-0 på et kontraangreb. BSF fortsatte dog de gode takter og havde meget spil. Det resulterede i en udligning, da Kalle fik bolden omkring midten - ingen gik i ham og pludselig stod han inde i modstandernes felt, hvor han gav den en stiv tå, som passerede målmanden. Spillets fordeling forsatte uændret, men det var igen gæsterne der bragte sig i front 2-1 endnu engang efter et kontraangreb som de i øvrigt var farlige på. Kort efter fik BSF udlignet, da Simon F efter et par driblinger kanonerede bolden op i det ene målhjørne til stillingen 2-2. Et fremragende mål. Denne stilling holdte til pausen. Efter pausen var det stadig BSF, der havde mest spil og efter et hjørnespark headede Kalle bolden i mål på et kraftfuldt hovedstød helt nede ved den ene stolpe til 3-2. Fredensborg kom lidt længere frem på banen og et par farlige angreb kunne godt have givet mål, hvis det ikke havde været fordi Kasper L havde stået i målet. I stedet svarede BSF igen og havde flere store chancer inden Thomas (tror jeg) fik sendt bolden i mål til 4-2 efter et massivt pres fra BSF. I slutningen havde Fredensborg igen flere chancer for at score, men det blev ved 4-2 til BSF. En rigtig god kamp, hvor stort set alle BSF'ere spillede og kæmpede rigtig godt.
Referat skrevet af: Lars (Kalle).
Spillere
: Kasper, Simon F, Kalle, Lazar, Mikkel, Thomas, Valon, Miljan, David, Mathias, Kristian Mål: Kristian x 3
Der er ikke skrevet decideret referat fra kampen, da undertegnede sådan set bare var ude og kigge og tage nogle billeder. Det var utvivlsomt en rigtig god modstander, vi mødte i dag. Og så laver vi vel også iflg vores trænere, en del lidt dumme fejl. Og glemmer måske nogle gange at spille mere sammen som hold, især i de afgørende situationer foran mål?
Det er jo nogle super spillere vi har, ingen tvivl om det, og resultaterne skal nok komme, så giv ikke op.
Det var drengenes første kamp med nyt sponsorlogo på brystet - holdet er jo sponseret af Viking Gulvservice.
spillere
: Kasper Lorentsen, Simon Fontaine, Kalle, Mikkel B, Thomas, David, Lazar, Valon, Miljan, Omar, Kristian Mål: ? Man of the Match: ?
Ifgl træneren var vi foran 2-0 ved pausen, men så glemte drengene helt at spille sammen, og vi tabte desværre kampen.
Spillere: Kasper Lorentzen, Simon La Fontaine, Kalle, Mikkel B, Thomas, Marco, Lazar, Valon, Miljan, Omar, Kristian. Mål: ?
Det var vist ikke chancer det skortede på i denne kamp, men det kneb med at få boldene i kassen. En kamp vi efter trænerens mening burde have vundet.
|
|
 |